Menerga udstillede på Building Green-messen i Forum

Optimeret ”Adiabatisk køling” var omdrejningspunktet og tiltrak stor interesse fra de besøgende.

Årets messe blev den hidtil største af slagsen med 140 udstillere og ca. 5000 besøgende – en stigning på 20%. Det vidner om den fortsat stigende erkendelse af den store rolle bygninger spiller i løsningen af klimaudfordringen.

Systemair deltog på messen i form af Menerga Gmbh, der sidste år blev opkøbt af Systemair. Dog markedsføres aggregaterne stadig under Menerga-varemærket. Ventilationsproducenten har stor fokus på energieffektive og klimavenlige løsninger, og er specielt stærke på udvikling af energieffektive kølesystemer. Menergas aggregater leveres med adiabatisk fordampningskøling – populært forkortet til ”adiabatisk køling”, hvor man udnytter varmeforbruget ved fordampning til at opnå den kølende effekt.

Dette system er nu blevet optimeret yderligere med tilføjelsen af AdiabaticPro.

I Danmark er Menerga mest kendt for produktion af specialaggregater til svømmehaller og serverrum, men leverer også løsninger til komfortventilation. På det område har man netop leveret en stor ordre til Scandinavian Tobacco Group’s nye fabrik i Holstebro.

Der var flere aktører inden for ventilationsbranchen til stede og erfaringerne på messen var yderst positive. Der blev rejst mange kvalificerede spørgsmål fra de besøgende på standen og netværket blev plejet og udvidet.

Fra Menerga var det Produktchef Torben Andersen som deltog på messen. Han var assisteret af Claus Pedersen fra Systemairs salgsafdeling.

BuildingGreen_menerga

(Foto:Claus Pedersen på Menergas messestand)

Mere information
×
×
×
×
×
×
×