-
)
Ventilerer vi korrekt i vores bygninger?
Indeklima · Et sundt indeklima på dagsordenen
Den offentlige debat om indeklima handler altovervejende om trivsel og produktivitet. Der dimensioneres hovedsageligt efter luftskifte, CO2 og temperatur. Er det godt nok, eller glemmer vi det sundhedsmæssige perspektiv i vores indeklima, spørger Bo Sterner, salgsdirektør i Systemair.
Af Arne Vollertsen.
Luftkvaliteten påvirker vores sundhed. Det viser forskningen. F.eks. vurderer man, at indendørs luftforurening, inklusive forurenet udeluft anvendt til at ventilere bygninger, resulterer i et tab på 2 mio. sunde leveår i EU alene ifølge en undersøgelse fra WHO.
Indendørs luftforurening resulterer i et tab på 2 mio. sunde leveår i EU.
Det er store tal, der siger noget om, hvor vigtig denne problematik er. Men alligevel fokuserer man i byggeriet typisk mere på trivsel og produktivitet end på det sundhedsmæssige.
Komfort-parametre er selvfølgelig vigtige. Man skal kunne holde ud at være i en bygning og ikke blive træt og tung i hovedet, når eksempelvis CO2-niveauet bliver for højt.
Salgsdirektør, Systemair
Men når man taler om sundhedsrisici, findes der umiddelbart ingen regler for, hvordan bygninger skal ventileres for at reducere de risici, som personer udsættes for ved indendørs luftforurening.
)
Trivsel vigtigere end sundhed
Det bygningsreglement, der anvendes til dimensionering af ikke-industrielle bygninger, henviser til normer og standarder, der primært tager hensyn til trivsel og andre komfortkrav.
Der sættes direkte eller indirekte grænseværdier som f.eks. mindste luftskifte, max CO2, trækgener og højeste temperatur, og der findes grænseværdier for CO2 (1000 ppm) til undervisningssteder og børnehaver. Arbejdstilsynet har bl.a. sat samme grænseværdi for CO2-indhold i luften.
De 1000 ppm er dog ikke en aktionsværdi, der udløser bøder ved overskridelse.
Det er nærmere en vejledningsværdi, der, hvis den overskrides markant og ofte, kan udløse et påbud om at gøre en ekstra indsats. Den indsats består ofte i at vurdere, om ventilationsforholdene er tilstrækkelige.
Salgsdirektør, Systemair
)
Fugt og smitte
Lad os starte med sammenhængen mellem luftfugtighed og luftbåren smitte. Undersøgelser viser, at risikoen for smitte fra en person til en anden minimeres, når den relative luftfugtighed ligger i idealområdet mellem 40-60 %.
Ved ventilering, specielt om vinteren, kan der blive meget tørt indenfor. Når det sker, tørrer vores slimhinder ud. Dermed reduceres deres naturlige evne til at modstå bakterier. Derfor kan befugtning til komfortventilation være en god ide, mener Bo Sterner.
Smitte fra en person til en anden minimeres, når den relative luftfugtighed ligger i idealområdet mellem 40-60 %.
Befugtning til komfortventilation har ikke været meget brugt tidligere, og det er forholdsvis nyt, at bygningsreglementet giver mulighed for befugtning i ikke-industrielle bygninger. Men det er absolut en god ide.
Dog forudsat, at man styrer anlægget korrekt og måler løbende, så man sikrer, at den relative fugtighed i luften ikke overstiger 60 %. Hvis det sker, kan der opstå sundhedsrisici, da høj luftfugtighed danner grobund for svamp, råd og skimmel.
Salgsdirektør, Systemair
)
Afgasning og forurening
Forurenende stoffer er noget, man skal være ekstra opmærksom på – både de, der opstår inde i bygningen, og de, der kommer udefra. I bygningen finder man forskellige forureningskilder. De betegnes samlet som Flygtige Organiske Forbindelser (VOC) og kommer fra afgasninger fra f.eks. bygningsmaterialer, gulvtæpper, møbler, rengøringsmidler og parfume.
De kan måles ved hjælp af kendte instrumenter og kan ventileres væk. Men endnu bedre er det at anvende materialer, som afgasser mindre. Her hjælper forskellige mærkningsordninger på vej, fortæller Bo Sterner.
Der findes enkelte byggerier i Danmark, der er Svanemærkede. De overholder nogle krav, der definerer, hvilke produkter der ikke må anvendes i de materialer, som monteres i bygningen.
Den Frivillige Bæredygtighedsklasse introducerer ligeledes nogle krav, som skal overholdes, før bygningen må tages i brug. Følger man disse ordninger, vil det mindske forureningen af skadelige stoffer i nybyggeri.
Salgsdirektør, Systemair
Filtrering af udeluft
Udeluften kan filtreres igennem et ventilationssystem, og der er forskellige krav til filtreringsgraden, alt efter hvor bygningen er placeret. I byer skal der f.eks. filtreres mere end på landet.
Min vurdering er, at med en optimal ventilering af en bygning, hvor man måler og regulerer ventilationen efter et trivsel- og sundhedsmæssigt optimalområde med f.eks. fugt og VOC taget i betragtning, vil man kunne opnå et sundere indendørs miljø, end det vi har i dag – og det vil naturligvis gøre en forskel for folks generelle sundhed
Salgsdirektør, Systemair
)
Optimalområder fremfor grænseværdier
Vi skal gøre mere for at fremme opmærksomheden omkring sammenhængen mellem indeklima og sundhed. Der bør sættes mere fokus på sundhed, når vi opholder os indenfor.
Salgsdirektør, Systemair
Det kan vi bl.a. gøre ved at arbejde med optimalområder frem for at arbejde med grænseværdier.
Man bør også se mere på afgasninger i bygninger. De skal beregnes med, når et luftskifte dimensioneres. Vigtigst af alt er at måle på dette løbende og lave behovsstyret ventilation.
Er optimalområdet for CO2 f.eks. i en børnehave 700-1000 ppm, hvor 1000 ppm ikke må overskrides, så bør man dimensionere efter optimalområdet frem for den maksimale grænseværdi.
Vi skal arbejde sammen om at minimere sundhedsrisici i vores bygninger, og ventilationsbranchen bør fortsætte med gå i dialog med styrelser og politikere, så der kan blive strammet op bl.a. via bygningsreglementet.
Salgsdirektør, Systemair
Indlægget blev første gang bragt i medlemsmagasinet Teknik & Miljø nr. 6, 2022, og HVAC Magasinet nr. 7, 2022.