Systemair udvider salg og support

Systemair har budt velkommen til to nye kollegaer i november, Berit Sand og Michael Juul Vestergaard.

Berit kommer til Systemair med mange års erfaring inden for ventilationsbranchen, bl.a. Marius Hansen ventilation / Glenco og de sidste 14 år hos Alsident System. Berit er uddannet eksportingeniør og kommer til at forstærke den interne salgsafdeling. Hun ser frem til at hjælpe kunderne med forespørgsler, tilbud, ordrer og meget mere.

Michael Juul Vestergaard er ansat som intern Menerga support. Menerga er et forholdsvis nyt produkt i Systemairs sortiment, men har set en kraftig vækst over de sidste par år. Michael vil udelukkende beskæftige sig med Menerga aggregater og alle typer opgaver i den sammenhæng. Michael glæder sig til at være med til at udvide kendskabet til Menerga i Danmark.

×
×
×
×
×
×
×