Ordrespecifikke brugsanvisninger

Med ordrespecifikke brugsanvisninger til dine Geniox ventilationsaggregater vil du fra i dag opleve, at din ordre vil blive leveret med en brugsanvisning, der er tilpasset specifikt til din ordre.

De ordrespecifikke brugsanvisninger vil gøre det hurtigere og nemmere for dig at bruge brugsanvisningen på stedet. Som en ekstra bonus er det også et miljøvenligt tiltag, da vi reducerer brugsanvisningen fra en fuld version med information om alle muligheder til en kortere version, som kun indeholder det, du har brug for at vide.

Den ordrespecifikke brugsanvisning er tilpasset specifikt til din ordre og indeholder kun information, som er relevant for din ordre. Hvis du for eksempel vælger et ventilationsaggregat med en roterende varmeveksler, vil din brugsanvisning kun indeholde information om denne type varmeveksler. Den ordrespecifikke brugsanvisning vil også kun inkludere relevant information om tagtype (for udendørs aggregater), konsol, varmepumpe, motortype og frekvensomformer.

Hvordan virker det?
Når ventilationsaggregatet bliver designet i SystemairCAD, vil programmet samle brugsanvisningen og den tekniske dokumentation for den pågældende ordre i overensstemmelse med aktuelle valg. Brugsanvisningen bliver trykt på vores fabrik og bliver vedlagt ved forsendelsen. Dette betyder, at ændringer i sidste øjeblik også kan komme med i brugsanvisningen.

TECH-DOC gemmer teknisk dokumentation
Brugsanvisningen og relevante tekniske dokumenter bliver gemt i TECH-DOC, hvor du kan tilgå dem. TECH-DOC er en online database, som indeholder al dokumentation relateret til hver enkelt ordre. Med nogle få klik kan alle dokumenter hurtigt findes frem. TECH-DOC indeholder opdateret dokumentation på dine ordrer, alle komponentdata, fabriksopsætninger til controller og frekvensomformer, el-diagrammer og installationsmanualer. Kontakt Leif Kjær Nielsen på leif.kjaer.nielsen@systemair.dk eller +45 24 29 28 57 og hør, hvordan I hurtigt kommer i gang med TECH-DOC.

Vi er sikker på, at den målrettede brugsanvisning med hurtigere installation og din sikkerhed for øje vil blive vel modtaget.

×
×
×
×
×
×
×