Ny serie af små aggregater

Systemair lancerer SAVE, en ny serie af små aggregater. SAVE aggregaterne kan håndtere luftmængder fra 100 m3/h til 800 m3/h.

SAVE aggregaterne er designet til komfortventilation af mindre områder som kontorer, klasselokaler og større villaer. Aggregaterne er udviklet til at levere høj effektivitet og lavt energiforbrug med lav SFP-værdi. Det sikres med en effektiv modstrømsveksler og støjsvage EC-motorer. SAVE kan også fås med roterende veksler, hvis man helt vil undgå kondens.

”SAVE aggregaterne er en vigtig tilføjelse til vores sortiment. De er et stærkt supplement til Geniox og vores øvrige aggregater, der primært er designet til højere luftmængder”, fortæller produktchef Claus Pedersen.

SAVE leveres som plug and play. Aggregaterne er forprogrammerede, testede og klar til installation. De er udstyret med en ny type automatik, der gør det enkelt at styre ventilationen. Automatikken kan styres gennem touchskærmen på selve aggregatet eller med et eksternt kontrolpanel. Aggregaterne er også klargjort for kommunikation med Modbus RS485.

”Den nye brugervenlige touchskærm gør det nemt at komme i gang og styre aggregaterne. Med i pakken er også vores SAVE Touch app til mobilen, så man kan styre ventilationen hvor som helst. Har man brug for at styre det centralt, kan man tilvælge et internetmodul”, siger Claus Pedersen.

 

SAVE aggregaterne er udstyret med en ekstern tilslutningsboks, hvor sensorer kan kobles til. De er derfor velegnede til behovsstyret ventilation.

 

Systemair tilbyder tre SAVE modeller: VTC (modstrømsveksler) og VTR (roterende veksler) med toptilslutning samt VSR (roterende veksler) med sidetilslutning. De tre modeller fås i tre forskellige størrelser.

SAVE aggregaterne er certificeret af Eurovent og kategoriseret i energiniveau A. De kan dog opnå A+ ved behovsstyret ventilation. VTC modellen er passivhus-certificeret.

×
×
×
×
×
×
×