Ny farverig automatik på TIME ec

Den integrerede automatik på kompaktaggregaterne TIME ec er nu forbedret på en række centrale punkter.

Samlet set er den blevet mere enkel og brugervenlig.

I forhold til installation er arbejdet gjort væsentligt nemmere, da alle eksterne komponenter nu er mærket med farver. Det sparer tid og reducerer risikoen for fejl under installationen. Der er også tilføjet en 230 V stikdåse i automatikboksen, som mange kunder har efterspurgt. Rent fysisk er automatikken nu også samlet centralt i én automatiktavle modsat tidligere, hvor der var to, siger Kasper Juul, Automatikspecialist hos Systemair.

Bedre udlæsning af data og BMS-kommunikation

Ud over de nye farver og synlige tiltag er der rent teknisk også sket flere opdateringer. Det er nu muligt at få en mere overskuelig og præcis udlæsning af ventilatordata, hvor der er angivet luftmængde, tryk og SEL-værdier. Derudover kan man også få udlæst data for virkningsgraden på varmeveksleren. Endelig er der tilføjet flere typer af kommunikationsstandarder som fx BACnet IP, MS/TP, Modbus RTU eller TCP/IP, så ventilationsaggregaterne er klargjort til flere forskellige typer af BMS-systemer. BMS-kommunikationen konfigureres via automatikkens eksterne betjeningspanel.      

Fakta om TIME ec ny automatik:

  • Alle eksterne komponenter samt kommunikation tilsluttes på siden med farvede stik.
  • 230 V stikdåse
  • Forsyningsadskiller for automatik
  • Forsyningsadskiller for lys og stikkontakt
  • Udlæsning af EC Blue ventilatordata: Luftmængde, tryk, SFP.
  • Udlæsning af virkningsgrad på varmeveksler
  • Udstyret med forsyningsadskiller
  • Forberedt for styring/kommunikation af varmepumpe DVU-HP
  • Forberedt for DBA-modul ”HPFI type B” blok (tilvalg)
  • Mulighed for tilslutning af Touch-panel TCV
  • Integreret BACnet IP eller MS/TP
  • Integreret Modbus RTU via RS485 eller TCP/IP
  • Opdateret WEB master standard
  • Mulighed for tilvalg af LON.

×
×
×
×
×
×
×