Er du vores kommende supporttekniker?

Er du klar til at blive teknisk udfordret? Er du indstillet på en alsidig hverdag med masser af kontakt til kunder og kollegaer? Så læs med her.

Systemair A/S søger en teknisk interesseret supporttekniker til vores service- og supportafdeling.

Din opgave vil være at yde telefonsupport på Systemairs ventilationsaggregater og -komponenter. Du får en vigtig rolle i at hjælpe og guide vores kunder i alle tænkelige typer spørgsmål omkring vores produkter.

Du bliver en del af et team på 4 interne supportteknikere, og du får et tæt samarbejde med vores 3 udekørende teknikere. Du kommer primært til at udføre dine opgaver fra vores kontor i Hasselager. Der vil dog også være dage med kundebesøg.

Systemair er en del af en international koncern. Det er derfor vigtigt, at du har gode engelsk-kundskaber. Hvis du også kan lidt tysk, er det bestemt en fordel.

Vi forventer ikke, at du kender alt til vores produkter på forhånd, men vi har brug for, at du har et solidt fagligt grundlag, og at du er indstillet på at sætte dig grundigt ind i vores sortiment, så du kan give vores kunder den bedste service.

Vi ser gerne, at du har følgende personlige egenskaber:

  • Du er stabil, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret.
  • Du har et godt humør og går positivt til både store og små opgaver.
  • Du er udadvendt og har gode samarbejdsevner, da stillingen indebærer en stor kontaktflade, både internt og eksternt.
  • Du er en teamplayer med stort fokus på samarbejde, trivsel og sikkerhed.

Nødvendige faglige kvalifikationer:

  • Du har mindst 5 års erhvervserfaring, som har givet dig en stor viden om automatik.
  • Du er måske uddannet automatiktekniker, elektriker eller lignende.
  • Du har erfaring med fejlfinding på automatik.
  • Du taler og skriver dansk og engelsk, da vores koncernsprog er Engelsk

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job i en dynamisk virksomhed med kompetente og engagerede kollegaer
  • Gode ansættelsesforhold
  • Løn i forhold til dine kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Godt humør og en positiv omgangstone uden at vi mister fokus på opgaven
  • Kantineordning, personaleforening med arrangementer, fysioterapeut samt medarbejdersygeforsikring.

Tiltrædelse: 
Snarest muligt.

Yderligere information: 
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt servicechef Michael Vestergaard på 30 95 97 90.

Vi indkalder relevante kandidater løbende. Vi opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge allerede i dag.

Skynd dig at sende ansøgning og CV til job@systemair.dk og skriv ”Supporttekniker” i emnefeltet.

×
×
×
×
×
×
×