Aggregater og ventilatorer er klar til Ecodesign

Alle Systemairs ventilationsaggregater og ventilatorer er klar til de nye ecodesign-krav, som træder i kraft pr. 1. januar 2016.

Fra årsskiftet træder de nye europæiske ecodesign-krav i kraft. De indføres af EU for at fjerne de mindst energieffektive produkter fra markedet.

Ecodesign-kravene skærpes over flere omgange

Ecodesign-kravene til ventilationsaggregater skærpes over flere omgange.

  • Første niveau er gældende fra 1.jan. 2016. 
  • Andet niveau er gældende fra 1. jan 2018. 
  • Tredje niveau er gældende fra 1. jan. 2020.

Ecodesign-kravene – også kaldet ErP – til ventilatorer blev allerede skærpet første gang i 2011. Seneste stramning var d. 1. januar i år, mens næste stramning kommer d. 1. januar 2017.

Hvad betyder det for dig som kunde hos Systemair

Systemairs ventilationsaggregater og ventilatorer overholder som hovedregel allerede de nye ecodesign-mimimumskrav. Vi har løbende tilpasset vores produkter til ecodesign, og desuden er vi i forvejen vant til, at vores produkter skal overholde det Danske Bygningsreglement, som typisk foreskriver endnu højere minimumskrav til energieffektivitet.

De ventilatorer, der ikke opfylder ecodesign-kravene, er fjernet. De er erstattet af nye EC-ventilatorer med sileo-ventilatorhjul (lavere tryktab). Alle Systemairs ventilatorer opfylder derfor ecodesign-kravene.

Aggregaterne kan som bekendt designes på et utal af måder, men der er rig mulighed for at designe dem på en energieffektiv måde, så alle kravene i både det Danske Bygningsreglement og ecodesign er opfyldt.

Ekstra lovpligtig teknisk dokumentation

Ecodesign betyder at der tilføjes ekstra lovpligtige ecodesign-data til aggregatets tekniske dokumentation. Her oplyses det om ecodesign-kravene er opfyldt eller ej – både kravene for 2016 og 2018.

Systemair ønsker at bidrage positivt til energibesparelser på verdensplan, og derfor hilser vi selvfølgelig de nye ecodesign-krav velkommen.

Mere information om Ecodesign findes til højre.

×
×
×
×
×
×
×