)
Forstå den regulatoriske usikkerhed i Europas HVACR-marked
EU's regulatoriske landskab gennemgår i disse år en række forandringer, hvilket skaber udfordringer for HVAC-sektoren...
Certificering
... på grund af usikre tidsplaner og varierende implementeringstakt på lokale og regionale markeder.
Eksperter diskuterer, hvordan disse ændringer påvirker arbejdet med at implementere energieffektive løsninger i den eksisterende bygningsmasse, samt hvilke konsekvenser det har for de producenter, der udvikler og leverer disse løsninger.
)
HVAC-markedet i EU gennemgår i disse år en markant udvikling, som i høj grad påvirker arbejdet med at implementere effektive løsninger, der sikrer optimalt indeklima i bygningsmassen.
Ifølge Claus Händel, Senior Technical Consultant hos den tyske brancheorganisation for bygninger og indendørsmiljø (FGK), er der især to drivkræfter, som påvirker det europæiske marked: det nyligt reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) samt den løbende udvidelse af Ecodesign-kravene, som i stigende grad fokuserer på bæredygtighed.
Disse initiativer er med til at forme både udviklingen af nye HVAC-løsninger og de krav, som producenter, rådgivere og bygningsejere skal forholde sig til i de kommende år.
)
Udviklingen inden for EPBD og Ecodesign
EPBD fastsætter minimumskrav til energieffektivitet for byggeri og renoveringsprojekter. For første gang omfatter direktivet også krav til indendørs luftkvalitet (IAQ), forklarer Dominik Flikweert, Head of Public Affairs EMEA hos Systemair Group.
"Da EPBD er et direktiv, skal det implementeres i EU-medlemsstaternes nationale lovgivning senest den 29. maj 2026. I lyset af de korte tidsfrister, hvor de første krav allerede træder i kraft i 2028, er EPBD's indvirkning allerede mærkbar på markedet i form af en stigende efterspørgsel efter energieffektive og bæredygtige tekniske bygningsløsninger."
Händel fremhæver, at EPBD's indvirkning kunne have været endnu større, hvis ikke medlemsstaterne havde grebet ind.
"Europa-Parlamentet foreslog oprindeligt krav til indendørs luftkvalitet (IAQ), som skulle gælde i hele EU. Medlemsstaterne mener imidlertid, at det er op til de enkelte lande selv at håndtere dette område."
I sidste ende er EU's kompetence at fastsætte krav til bygningers energieffektivitet og bæredygtighed. Samtidig fastlægger medlemsstaterne selv, hvilke yderligere krav der skal indarbejdes i den nationale lovgivning
Selvom EPBD fastsætter rammerne for bygninger, findes de direkte produktkrav i Europas Ecodesign-forordninger. "Selvom HVAC-branchen har været omfattet af Ecodesign-regler siden begyndelsen af 2000'erne, tager det alt for lang tid at revidere og opdatere disse krav," siger Händel. "Hvis vi for eksempel ser på ventilatorer, har færdiggørelsen af de opdaterede krav været forsinket i næsten ti år."
Han påpeger, at Ecodesign- og energimærkningskravene for ventilationsaggregater har været ramt af den samme problematik. Revisionen af disse regelværk blev sat på pause på grund af manglende ressourcer i EU-systemet, men arbejdet er nu blevet genoptaget.
Händel påpeger, at det er blevet presserende at færdiggøre revisionen af Ecodesign- og energimærkningsreglerne for ventilation senest i 2026."Ellers vil reglerne skulle følge den nye forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR), som stiller yderligere krav til information om blandt andet materialeeffektivitet. Derfor er der et betydeligt pres for at få revisionen afsluttet."
)
Tidspres i forbindelse med Ecodesign
Når det gælder Ecodesign, gælder reglerne direkte og ensartet i hele EU. Denne reguleringsramme har i mere end et årti været en drivkraft for betydelige fremskridt mod mere bæredygtige produkter, herunder udviklingen af ventilatorer og ventilationsaggregater med varmegenvinding. Der har været en kontinuerlig udvikling på disse områder, hvilket tegner lovende for branchen. "Overordnet set har princippet om EU’s indre marked fungeret effektivt i forbindelse med Ecodesign," siger Händel. "Men efterhånden som vi nærmer os et punkt, hvor der kan komme yderligere krav, skal vi være varsomme med ikke at overbelaste processen med unødigt bureaukrati."
Flikweert advarer om, at forsinkede revisioner af Ecodesign-reglerne kan få mærkbare konsekvenser og dermed modarbejde det oprindelige formål."Mange producenter investerer tidligt for at kunne opfylde kommende, strengere lovkrav, men de gamle regler er fortsat gældende," siger han. "Resultatet er, at forældede og mindre energieffektive produkter forbliver på markedet længere, og Europa går glip af muligheder for hurtigt at fremme indførelsen af mere bæredygtige løsninger til gavn for både borgerne og den europæiske produktionssektor."
Udfordringen med medlemsstaternes implementering af EPBD
Når det gælder EPBD, er påvirkningen i højere grad indirekte og en smule mere kompleks. "Selvom EPBD udgør en solid ramme, sker implementeringen ofte i overensstemmelse med medlemsstaternes egne strategier og regler," siger Händel. "I nogle tilfælde implementeres EPBD med kun få ændringer, men i større medlemsstater som Frankrig og Tyskland har lokale og regionale myndigheder ofte deres egne fortolkninger og tilgange, hvilket kan skabe udfordringer."
)
Denne tendens er særligt bekymrende i forbindelse med det nye obligatoriske krav om livscyklusvurderinger (LCA) for byggeprojekter, siger Flikweert. "Sådanne livscyklusvurderinger, som bygger på miljøvaredeklarationer (EPD'er), findes allerede som frivillige ordninger og har i visse tilfælde været obligatoriske i begrænset omfang, eksempelvis i Belgien. De er værdifulde værktøjer til at hjælpe med at vælge de mest bæredygtige produkter til et byggeprojekt, og udarbejdelsen af korrekte EPD'er er både tidskrævende og omkostningstung."
"I betragtning af deres betydning og den indsats, der kræves for at udarbejde nøjagtige og verificerbare EPD'er, er det yderst vigtigt, at disse rammer udvikles og implementeres harmoniseret på tværs af hele EU."
"Desværre fastholder medlemsstaterne retten til at etablere deres egne lokale EPD-ordninger. Det vil føre til øgede omkostninger for kunder og slutbrugere samt skabe en administrativ byrde for industrien."
)
Understanding the market fragmentation within the EU’s HVAC sector
Händel fremhæver også, at der i forbindelse med EU's indre marked opstår udfordringer i relation til byggevareforordningen (Construction Products Regulation) og EPBD, eftersom problemet med fragmentering også gør sig gældende inden for de enkelte medlemsstater."Selv inden for disse lande er kravene ikke altid centraliserede," siger han. "For eksempel har forskellige regioner i Tyskland og Belgien deres egne fortolkninger og implementeringer af byggereglerne, mens Frankrig og Nederlandene har en mere centraliseret tilgang. Men selv medlemsstater med en centraliseret implementering kan skabe et fragmenteret marked, hvilket vanskeliggør arbejdet med harmonisering på EU-plan."
Flikweert påpeger, at en sådan markedsfragmentering begrænser vækstpotentialet for europæiske virksomheder, fordi de er nødt til at tilpasse både produkter og dokumentation til hver enkelt medlemsstat eller i nogle tilfælde endda til de enkelte regioner.
Selvom sådanne lokale særkrav kan virke attraktive for visse beslutningstagere som et middel til at beskytte lokale producenter mod konkurrence, vil de i sidste ende kun føre til højere priser for kunder og slutbrugere, lavere innovationsniveau og større udfordringer for europæiske virksomheder, der ønsker at skalere deres forretning og styrke deres konkurrenceevne på de globale markeder.
For at imødegå dette argumenterer Händel for, at EPBD bør følge de samme implementeringsrammer som Ecodesign-direktivet eller Maskindirektivet, som sikrer, at produkter opfylder kravene til CE-mærkning og dermed kan markedsføres og anvendes på ensartede vilkår i hele EU."Hvis kravene til byggeprojekter baseres på lignende rammer, vil det skabe den forudsigelighed og klarhed, som kunder, investorer samt producenter af byggematerialer og tekniske installationer i høj grad efterspørger."